Den Invasive Dragefisk

Dragefisken er en invasiv art i det caribiske hav og bidrager til koralrevets ødelæggelse. Fisken jæger de indfødte arter af småfisk
der fjerner alger fra koralerne og når de alger får lov til at gro, har koralerne svært ved at optage sollys og koralrevet vil udgå

Dragefisken kommer oprindeligt fra området kaldet Indo-Pacific, og den er derfor en invasiv art i Det Caribiske Hav. Den første dragefisk blev spottet i 1985 uden for Floridas kyst, og den menes at have endt der efter, at en samler af sjældne fisk havde smidt den i havet. Dragefisk har let ved at sprede sig, og de caribiske koralrev er et optimalt økosystem for det lille rovdyr.

Dragefisk fundet gennem årene

Denne graf viser, hvor mange dragefisk der er blevet fundet gennem årene, fra 1985 til 2023. Det er et løbende og aktivt datasæt, der altid bliver opdateret, når der har været et nyt fund.
Klik på menuen for at se, hvor mange der er fundet hvert år!

Hvorfor er der så mange dragefisk?

Revhajernes bestand har tidligere været drastisk faldende på grund af menneskeskabt overfiskeri. Dette skaber forstyrrelse i fødekæden, da revhajer er et af ​​de naturlige rovdyr til dragefisk. Faldet i hajbestanden gør det nemt for dragefiskene at formere sig. Bare se på denne graf, der viser stigning af dragefisk og tilbagegangen af revhajer.

Hvad kan du gøre?
Her er syv muligheder

Eat 'Em to Beat 'Em
På trods af deres giftige pigge er dragefisk faktisk spiselige, hvis de tilberedes korrekt. At fremme konsumptionen af dragefisk er en bæredygtig måde at sænke bestanden på, og de skulle angiveligt smage ligesom aborrer!
Dragefisk Derbies
Fang dragefisk, få nye venner og dyst om dragefisktrofæet! Dusinvis af dragefisk derbies arrangeres hvert år i USA, og der er altid plads til flere deltagere. Så find din ZooKeeper™ og spyd frem og vær med i konkurrencen om, hvem der kan dræbe flest dragefisk!
Tæl dem
The Florida Fish and Wildlife Conservation Commission (FWC) har brug for flere frivillige i deres kamp mod dragefisken! Så download app'en Report Florida Lionfish App i dag og rapportér dine observationer af den invasive dræberfisk, så FWC kan vælge, hvilke steder der skal prioriteres i bekæmpelsen af fisken
Stop med at fodre hajerne!
En af de primære grunde til dragefiskens hastige udbredelse i Det Caribiske Hav er manglen på naturlige rovdyr. Marineentusiaster har derfor påtaget sig ansvaret for at tæmme invasionen af dragefisk ved at træne blandt andet hajer til at spise dragefisk. Det har dog ikke haft den ønskede effekt, og har i stedet resulteret i uforudsete konsekvenser for marineentusiasterne selv. Da hajerne er blevet konditioneret til at spise fisk af et stangspyd fra dykkere, så er de nu begyndt at forbinde dykkerne med mad, hvilket har ført til en øget fjendtlighed mellem de to parter.
Hold styr på dine kælefisk
Dragefisk har længe været populære blandt akvariumsejere for deres farverige skind, men nogle af disse akvariumsejere har sandsynligvis forårsaget en af de største maritime katastrofer i nyere tid. DNA har sporet den nuværende bestand af dragefisk i Atlanterhavet tilbage til 6-8 hundragefisk, hvilket understøtter hypotesen om, at dragefiskens hastige udbredelse kan være forårsaget af kæledyrsejere, der ikke har haft styr på deres kælefisk
Donér
Hvis du er allergisk over for fisk eller lider af søsyge, så er der stadig måder, hvorpå du kan hjælpe i kampen mod dragefisk. Mange organisationer, såsom American Reef Coalition og Reef Relief, har brug for hjælp i deres kamp for beskyttelsen og genopbyggelse af de truede koralrev. Så donér lidt af din tid eller lidt af dine penge og hjælp med at redde vores koralreve!
Spred budskabet
På trods af dragefiskinvasionens katastrofale indvirkning på økosystemet i Det Caribiske Hav, så mangler problemet dækning. Så bliv anti-ambassadør for dragefisken og hjælp med at sprede budskabet!